Foto: Anders Riishede

Billund, der er ’Børnenes Hovedstad’, skal i de kommende fire år huse Skole OL-finalerne med deltagelse af 12.000 børn fra 4.-8. klasse.

”Vi har svært ved at få armene ned over, at Billund skal være vært for Skole OL-finalerne i de kommende fire år. Ikke nok med at Billund støtter Skole OL økonomisk, så er Skole OL og Billund Kommune simpelthen bare et perfekt match, hvor begge organisationer deler visionen om, at børn bedst udvikler sig og lærer gennem leg og bevægelse,” siger Niels Nygaard, der er formand for Danmarks Idrætsforbund og en af initiativtagerne til Skole OL, og fortsætter:

”Skole OL’s værdisæt passer flot med det, som er kernen i visionen om Børnenes Hovedstad. At involvere børnene og de unge i kommunen og give dem mulighed for at være medværter. Det er jo netop en del af visionen om læring gennem leg, samskabelse og skabende verdensborgere, siger borgmester Ib Kristensen og fortsætter:
Vi glæder os rigtig meget til at byde de omkring 12.000 børn velkommen til Børnenes Hovedstad og til mange gode oplevelser, og jeg er sikker på, at børnene efterfølgende går hjem og inviterer deres forældre og bedsteforældre med til Billund og de mange attraktioner.”

Læs mere i Lyngposten i næste uge....