I mit seneste indlæg kom jeg ganske kort ind på budgettet for 2021, og de forhandlinger der netop skulle til at tage fart, forhandlinger med den bundne opgave at spare et stort millionbeløb. Siden sidst er der blevet forhandlet af flere omgange, og for at sige det ligeud, jeg føler mig noget (meget) kørt over. Jeg kan ikke være ret konkret, eftersom budgetforhandlingerne endnu ikke er afsluttet, med de skal alligevel have nogen ord med på vejen.
For at starte med det positive. Sidste år var der efter min mening en hård og uværdig forhandlingstone, det har været anderledes og til det bedre i år.
Der er dog stadig rig plads til forbedringer i processen, og måske også i forhold til ambitionsniveauet for at betragte opgaven løst.
Der findes næsten ingen gode besparelser, så langt de fleste besparelser er, på godt jysk, bare rigtig trælse. Når det er sagt, må man bare erkende, at nogle besparelser er mindre kloge end andre, ligesom nogle besparelser på langt sigt, har flere konsekvenser end bare de, der gør sig gældende her og nu. Som det ser ud nu, synes jeg vi tager unødigt mange af de mindre kloge besparelser.
Det kan godt give mening at spare på et område, der ellers virker til ikke at kunne tåle besparelser, hvis man har en ide om, at kunne bruge pengene på en klogere måde, og endda at kunne lave en lige så god indsats på området for færre midler, via en plan B.
Når man har et område, hvor antallet af berørte borgere bare stiger og stiger, ikke bare i vores kommune isoleret set, men som en landsdækkende tendens. Et område hvor indsatsen er altafgørende for graden af de problemer borgerne har, virker det ikke rasende klogt, at skære ned på indsatsen, uden at have nogen plan B. Omvendt er der et enkelt område, hvor jeg personligt, og mit parti med mig, synes det kunne virke fornuftigt at finde besparelser, set i lyset af den udvikling der har været de seneste år, med færre berørte borgere på området, men hvor ingen andre lader til at se fornuften i det.
Jeg nævnte sidst, at jeg ville kæmpe mod besparelser på ældreområdet og lansbyerne, ingen af delene ser ud til at lykkes specielt godt. Når det gælder landsbyerne, må man bare sige, at det kan være svært at kæmpe for nogen, der ikke vil kæmpe for sig selv. Når det gælder ældreområdet, er der tilsyneladende bare for mange, der synes det er det rigtige sted at finde penge.
Sansynligvis ender alt ud i et bredt forlig, på trods af jeg selvfølgelig ikke er det eneste frustrerede byrådsmedlem i de her forhandlinger. Ja jeg burde måske ikke engang være den mest frustrerede, selvom jeg tror det er tilfældet, og mit bæger er godt fyldt. Hvis man ikke er med, mister man simpelthen al indflydelse på besparelserne, og det er der ingen der ønsker. Når det drejer sig om så store beløb, der skal findes, kan man være næsten sikker på, at de sidste af ens prioriteter også ryger , hvis man ikke er med. Man har selvfølgelig heller ingen indflydelse på, hvor der skal bruges penge, hvis man ikke er med. Nogen gange er lidt så meget bedre end intet, at man må acceptere lidt. Der tror jeg vi ender i år.

Med venlig hilsen
Mogens Jørgensen,
Sdr. Omme
Næstformand Dansk Folkeparti i Billund Kommune
Medlem af Økonomiudvalget og Unge & Kulturudvalget