For 1 ½ år siden var en plads i byrådet ikke i mine planer. Jeg var stort set lige startet som faglig medarbejder hos 3F Varde-Billund efter 17 år på Billund lufthavn. Men da en af mine kollegaer på 3F spurgte om jeg ikke ville stille op som kandidat, blev jeg nysgerrig og efter lidt overvejelse og nogle samtaler med Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup, blev jeg afklaret. Selvfølgelig skulle det gives et forsøg, selvom det var i Filskov, som er meget Blå.

Hvad er så sket siden jeg sagde ja:

Jeg fik hurtigt følgeskab af min 13 årlige juniorkampagneleder Kiana som gerne ville opleve politik på nærmeste hånd. Hun har haft en kæmpe oplevelse med hele valgkampen og det har været en fornøjelse at give hende muligheden.

Jeg har gennem valgkampen fået mange flere bekendtskaber og har nydt at være en del af det socialdemokratiske hold, hvor vi har arbejdet for at få borgmesterposten til Ann Charlotte.

Mine mærkesager har selvfølgelig været meget børn og unge, da jeg selv er familiefar og er bestyrelsesformand på filskov friskole og børnehave.
Mere fokus på landsbyerne, så vi bliver en hel kommune, samt transportmulighederne til og fra landsbyerne.

Men alt er jo vigtigt, så nu skal jeg have fundet mit ståsted og hurtigst muligt blive klædt på til at varetage næstformandsposten i børn og familieudvalget. Stolt over at blive tilbudt den post og vil gøre mit ypperste for at blive en succes.
Samtidig er jeg stolt over at blive den første socialdemokrat i Filskov siden sognerådspolitik, så det viser at ting kan lade sige gøre hvis man tror på det og kæmper for det.

Tusind tak til alle som har været med til at stemme mig ind, og glæder mig til de næste 4 år. Det bliver godt.

Brian Nisse.
Socialdemokratisk byrådsmedlem, Toften 24 Filskov.