En opmærksom nabo reddede formentlig en 35-årig kvindes liv, da der tirsdag aften udbrød brand i en udlejningsejendom på Engebækvej i Stakroge.
Kvinden havde tændt op i et brændselskomfur og derefter lagt sig på sofaen, men naboen opdagede røgen og fik alarmeret brandfolkene fra Sdr. Felding kl. 19.18.
Inden de nåede frem, havde naboen - en 56-årig mand - fået reddet kvinden ud af huset; hun blev efterfølgende kørt til regionshospitalet i Gødstrup til check for røgforgiftning.
Ifølge politiets døgnrapport begrænsede brand- og sodskaderne sig til husets køkken.