Billedet her er fra opvarmningen i 2018.

Tirsdag 19. maj skulle alle have været samlet til Sdr. Omme Løbet 2020, men samfundet har en vigtigere dagsorden i øjeblikket pga. COVID-19.
Diverse motionsløb er aflyst og idrætstilbud er delvist lukket, men naturen omkring os er heldigvis en fantastisk idrætsarena og indbyder til en løbetur. Og det er præcis det Sdr. Omme Løbeklub opfordrer til - ud og løbe en tur sammen hver for sig :-)
Samtidig har de sat et par FUSION tights på højkant som du kan vinde.
Dette er IKKE en virtuel konkurrence på tid og kræver ingen tilmelding. Det er blot en opfordring til at komme afsted på en løbetur, der hvor du er tirsdag 19. maj.

Alle kan være med og du bestemmer selv hvor langt du vil løbe.

Find konkurrenceopslaget på klubbens Facebook-side og upload et billede fra din løbetur tirsdag 19. maj - så deltager du i lodtrækningen om et par lækre FUSION tights med de ikoniske sidelommer fra SPORT 24 i Grindsted eller startnumre til Sdr. Omme Løbet 2021.

Sdr. Omme Løbet vender tilbage tirsdag 11. maj 2021.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Sdr. Omme IF Atletik og Motion på mail@teamsoif.dk