Den sene septemberdag, da Kim Larsens døde, blev Danmark en smule mindre. Vi følte alle sammen, vi havde mistet noget af os selv. Den måde, han blev mindet på, var en statsmand værdig - endda en stor statsmand.
Så gik vi der og troede, at vi aldrig mere skulle opleve en ny Kim Larsensang. Og så: BANG! Som verdens bedste aprilsnar dukkede en ny indspilning op. CD´en ”Sange fra førstesal”, indspillet hjemme i Kim Larsens lejlighed i Odense - sammen med sønnen Hjalmar og vennen og manageren Jørn ”Ørn” Jeppesen. 12 sange, alle Larsen-melodier, men to af teksterne hentet fra danske klassikere. Men 10 Larsen-tekster, flere af dem helt oppe i den bedste del af hans produktion, f.eks. sange som ”Charlie”, ”Brønshøj-Husum Ungdomsklub”, ”Dagens mand” og ”Koppen med den skårede hank”. Det er sange med prægtige rim, humor, følelser - og snert. De understreger, hvad vi har mistet.
Sangene er indspillet i sensommeren 2018 - om kap med den kræftsygdom, der slog Kim Larsen ihjel. Forhåbentligt har Kim Larsen ikke været klar over, hvor langt lyset var brændt ned. Og så alligevel…jo, det vidste han. Og det fremgår af cd`en. Larsens sidste to sange på den, siger det hele. Næstsidste sang er ”Koppen med den skårede hank”, hvor Larsen synger: Ræk mig lige koppen med den skårede hank og Politiken fra i går. Nok er den ikke særlig aktuel. Men det er jeg heller ikke selv……Eller der, hvor Kim Larsen synger: Der var så meget, jeg skulle nå - og alt for meget som jeg sku`, min tid den er forbi, forbi - men jeg er her endnu….Det må have været en gribende oplevelse for sønnen Hjalmar, den nære ven ”Ørn” - og først og fremmest for Kim Larsen selv - at sidde og spille og synge den sang…..med døden som øjenvidne.
Og helt gribende bliver det i sidste indslag på ”Sange på første sal”. Kim Larsen har - som han ofte gjorde - fundet en gammel, dansk klassiker frem og sat digtet i musik. Han har hentet Harald Herdals ”Nu dufter tjørnen”, komponeret en smuk melodi i den bedste nordiske visetradition, og så synger han teksten med så flot en stemme som nogensinde, på gravens rand. Digtet handler om livet, dette skrøbelige, forunderlige liv, der løber ud. I de to sidste strofer lyder teksten:
Hør nattergalen, hør hvordan/den synger som var tiden knap/Som haster det, det samme du/begynder jeg at føle nu…..Og sidste strofe:
Se, sommerstjernen lavt i nord/Den viger snart for dagens skær/og også mine år har hast/hold mig i dine arme fast…..
Tænk: Kim Larsen valgte Herdal, komponerede en smuk melodi og sang: Den synger som var tiden knap - som haster det, det samme du, begynder jeg at føle nu…..Er det ikke hjertegribende. Og så, det sidste Kim Larsen nogensinde kom til at indspille:
”Og også mine år har hast - hold mig i dine arme fast”…..
Farvel, venner, farvel Danmark, farvel liv.
Tilbage kan vi kun sige: Kære Kim, vi holder fast. Vi slipper dig aldrig.