Selv vejrguderne ville give deres bidrag til Sdr. Ommes nye flotte naturrum, der lørdag formiddag den 11. maj blev indviet med taler, snoreklip, musik, mad og kager i højt solskin og med et overvældende fremmøde af folk der gerne ville se resultatet af 4 års anstrengelser

Af Villy Guldbrand Jensen

Lisbeth Arvad og Torben Madsen fra bestyrelsen i Naturrum Sdr. Omme bød de mange fremmødte velkommen.
Efter at Torben Madsen havde annonceret dagens program takkede Lisbeth Arvad de mange der havde været med til at gøre drømmen om et naturrum i Sdr. Omme mulig.
- Listen er lang over alle de der har bidraget, og jeg vil ikke nævne navne, for så glemmer jeg bare nogle, men her takke vore sponsorer, håndværkere og alle de frivillige. Jeg ved at det har været en håndværksmæssig udfordring, for der var ikke en eneste lige væg, men i har løst opgaven til UG.
Også en tak til de mange frivillige som specielt det sidste års tid har ydet en kæmpe indsats, og til bestyrelsen vil jeg sige: Det har været en spændende og udfordrende rejse vi har været på de sidste 4 år.
Og til spejderne: Velkommen hjem igen!

Mange talere
Mange havde ønsket ordet for at lykønske Sdr. Omme med deres nye flotte vartegn.
Stephanie Storbank fra unge- og kulturudvalget i Bil-lund Kommune kunne konstatere at med drømme og ihærdighed kan man nå langt. Det havde Sdr. Omme vist.
Preben Jensen fra Ole Kirk Fonden mindede om fondens formålsparagraf: Attraktive levevilkår for medarbejdere og befolkning i Billund området. Det levede Naturrum Sdr. Omme op til!
Kurt Jensen, byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Billund Kommune, var stolt af at bo i Sdr. Omme, og mente at Sdr. Omme havde fået en pendant til LegoHouse i Billund.
Men også at uden de frivillige havde der ikke stået en bygning i dag.
Allan Munk Nielsen, byrådsmedlem for de Konservative i Billund Kommune, fortsatte sit eventyr fra rejsegildet og kunne konstatere at Naturrum Sdr. Omme i dag stod som en smuk, smuk svane.
Poul Erik Andersen fra Sdr. Omme Landsbyråd erindrede om at da projektet blev nævnt første gang var der mange der tvivlede på at et hus til 7-8 millioner kunne realiseres i Sdr. Omme.
Men I satte overliggeren højt, og det skal I have tak for.
- Og så er de fleste hånd-værkere lokale, det er glædeligt, men jeg tror nu også at de satte en ære i at være med til dette fantastiske projekt.
Christian Price fra korpsledelsen i Det Danske Spejderkorps indrømmede at det var første gang han var i Sdr. Omme, men det syn der mødte ham fik ham til at udbryde: I har Danmarks fedeste spejderhytte!
Carina Maslinska Jensen, gruppeleder hos Sdr. Omme spejderne udtrykte spejdernes dybeste respekt for at holdet bag naturrummet var kommet i mål og havde skabt dette unikke sted.
Og så havde hun spejder-nes gave med til huset – en portal skåret ud af en træstamme og med inskriptionen NATURRUM!
Lenni Andersen – præsenteret som Mister Scout af Torben Andersen – sluttede talerrækken af.
Han var overbevist om at Naturrum Sdr. Omme bliver en øjenåbner til den lokale natur og at Naturrum Sdr. Omme bliver det trygge rum, den sidste station inden du kommer til den ”vilde” danske natur.
Med Naturrum Sdr. Omme håbede han at flere bliver inspireret til et aktivt udeliv.

Snoreklip
Som ved alle store indvielser foregik indvielsen af Naturrum Sdr. Omme også ved klipning af en rød snor.
Stephanie Storbank og Lenni Andersen foretog klipningen med bestyrelsen for Naturrum Sdr. Omme som backinggruppe.
Hermed var den officielle del af indvielsen af Naturrum Sdr. Omme overstået og de over 500 fremmødte kunne tage herlighederne i øjesyn.
Specielt børnene viste stor begejstring for klatrevæg-gene og det græsbelagte tag, hvor man langs trappen kunne fire sig op og ned ved hjælp af et kraftigt reb.
Musikken stod de lokale Dr. Diesel for, og spejderne sørgede for at der var mad til alle der var sultne.
I en kæmpe wokgryde blev der lavet gulerodssuppe med skinke og pasta, og brød med pølser blev udleveret.

Målet blev nået
Lørdag den 11. maj 2019 var ikke bare dagen for indvielsen af Naturrum Sdr. Omme.
Det blev også dagen hvor de mange involverede kan puste ud og klappe sig selv på skuldrene, og se på hinanden og sige: Vi gjorde det!
Om de selv på tidspunkter i forløbet tvivlede på de kunne gennemføre det får vi aldrig at vide, men det kan også være lige meget.
Alle dem der har løftet denne opgave kan med rette være stolte af sig selv og tænke: Hvad kan vi så ikke udrette i Sdr. Omme fremover?