Natten til tirsdag mellem kl. 02 – 06 blev en Citroën C3, som holdt parkeret på Nr. Karstoftvej i Skarrild, påkørt bagfra af en ukendt person, som forsvandt fra stedet uden at give sig til kende.
Citroënens bageste kofanger blev ødelagt, og anhængertrækket trykket ind, ligesom der var glidespor, som fortsatte ind i et vejskilt og en postkasse.
På stedet er der fundet rester fra et hvidt sidespejl, formentlig fra en VW, men derudover har politiet ikke andet at gå efter.