Tre der alle fik valg. Robert Terkelsen (V) fik genvalg til byrådet, Johan Andersen til Ældrerådet og Stephanie Storbank (V) blev nyvalgt borgmester.

Tirsdag den 16. november 2021 blev der holdt valg til Billund Kommunes Ældreråd.

Ældrerådet i Billund Kommune vil fra 1. januar 2022 bestå af ni medlemmer, der repræsenterer kommunens enkelte lokalområder.
Følgende kandidater blev valgt:
Stenderup Krogager: Inga Laursen
Hejnsvig: Arne V. Thomsen
Grindsted: Ketty Søgaard og Preben Bjørn
Sønder Omme: Inger Larsen
Filskov: Johan Andersen
Vorbasse: Knud Thomsen
Billund: Gert Hansen og Jes Bladt
Ældrerådet konstituerer sig ved et møde den 6. december 2021 og indleder sit virke den 1. januar 2022 og fire år frem.
Ved valget stemte 4475 vælgere, hvilket svarer til en stemmeprocent på 59. Dette er mindre end ved valget for fire år siden, hvor stemmeprocenten var 66,1.