De lockoutede lærere fra Sdr. Omme Skole samledes tirsdag eftermiddag i Anlægget - hvor der blev lavet snobrød, hygget, leget og snakket.

Af Henny Eskildsen

Skolebørnene i Sdr. Omme savnede åbenbart også deres lærere - de mødte talstærkt frem og deltog i snobrødsbagningen i anlæggets pavillon.
- Vi vil bare gerne vise vores elever at vi savner dem rigtig meget, var kommentaren fra de mange lærere, der nu på tredje uge ikke kan få lov at gøre det de helst vil - undervise deres elever!!