Kurt Bliksted til venstre havde 1. april første arbejdsdag hos John Hansen, Blåhøj El, hvor han sammen med 4 kollegaer og et gravehold skal servicere VVS kunder og hjælpe med installation og service af jordvarmeanlæg.

Pr. 1. april 2022 overtager Blåhøj El Kurt Bliksteds VVS-forretning i Sdr. Omme.
Den 1. januar 2021 var det Knud Petersen A/S i Filskov der blev overtaget og Kurt Bliksteds VVS-forretning lægges samme med Knud Petersen A/S, der begge får adresse på Buelundvej i Blåhøj.
- Kurt Bliksted fortsætter hos os, fortæller John Hansen, Blåhøj El, og det er meningen han på sigt skal afløse Kaj Petersen som leder af VVS-afdelingen.
Kurt Bliksted har drevet selvstændigt firma i Sdr. Omme i 25 år, men vælger nu at fortsætte hos Blåhøj El.
Med sig tager han sin svend og firmaets telefonnummer.
- Det er vigtigt at vore kunder stadigvæk kan få kontakt med os, fortæller Kurt Bliksted, der nu samme med 27 kollegaer vil servicere både private og erhverv fra Blåhøj.
Blåhøj El har – som navnet antyder – hidtil i firmaets 40- årige historie udelukkende beskæftiget sig med el, men ved overtagelsen af Knud Petersen A/S kom VVS og jordvarme også på menukortet.
Her har man nu vagt 24-7 på både el og VVS.