"Omme by match i golf i 2020 blev i år afviklet 29. august på Åskovs golfklub dejlige bane. Vi var i år 20 tilmeldte, som var lidt færre end normalt, men skyldtes bl.a. sammenfald med konfirmationer og fødselsdage pga. Covid 19. En noget dystert vejrudsigt op til matchen, blev i den grad gjort til skamme, da vi var begunstiget med rigtig flot golfvejr. Sidste års mester Kim Hørup Nielsen, havde igen taget det gode spil med og vandt matchen i suveræn stil. Eske Thomsen kom ind 2. pladsen og Peter Hansen tog sig af 3. pladsen.
Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle vores sponsorer, som gør det muligt for os at afvikle denne turnering med meget flotte præmier. Endvidere vil vi gerne takke Åskov Golfklub for deres hjælp til afholdelse af matchen, hvor vi igen nød godt af deres fantastiske service. Endelig skal der lyde en stor tak til alle deltagere, hvor folk virkelig havde taget det gode humør med, og vi havde nogle dejlige timer både på golfbanen, men også efterfølgende til fælles spisningen. Vi glæder os allerede til næste års match."